Forklaring på de ord der anvendes i Vejret på Rosborg      Netop nu      Sidste døgn      Sidste uge

Absolut fugtighed i luften måles gram vanddamp pr. m3 luft, og det er den mængde vanddamp, som luften indeholder. Se tabel Se graf. Der er en nøje sammenhæng mellem luftens temperatur og den mængde vanddamp, som der maksimalt er plads til i luften. Den temperatur, hvor luften er mættet med vanddamp, kaldes luftens dugpunkt. Ud fra luftens dugpunkt kan man aflæse / beregne luftens absolutte fugtighed. Se tabel Beregning af dette kan ske her: Calculator for atmospheric moisture

Dugpunkt måles i °C, og det er den temperatur, som luften skal afkøles til for at danne tåge. Da er luftfugtigheden 100 %. Der er en nøje sammenhæng mellem luftens dugpunkt og den absolutte fugtighed. Se tabel

Luftfugtighed måles i %, og den kaldes mere præcist den relative fugtighed i luften. Det er et udtryk for hvor meget fugt, der er i luften - set i forhold til den mængde fugt, som luften ved samme temperatur højst kunne rumme.

Lufttryk er vægten af den luftsøjle, som hviler på 1 kvadratmeter. Den internationale måleenhed for lufttryk er Pascal (Pa). I meteorologien bruges enheden hektoPascal, som skrives hPa. En hPa er lig med den gamle måleenhed millibar, der skrives mb. Normaltryk ved havoverfladen er 1013,25 hPa. En anden måleenhed er millimeter kviksølv (mmHg) og 760 mmHg = 1013,25 hPa. Dette tryk kaldes 1 atmosfæres tryk og svarer til vægten af 10 m vand.

Månefasen er skabt af solens lys, der reflekteres fra Månen, mens den cirkler rundt om Jorden. Solen oplyser altid halvdelen af Månen, og vi ser skiftende dele af den oplyste måne, afhængig af den vinkel vi ser månen i. Set fra Jorden bruger månen 29,57 dage på at gennemløbe en hel cyklus fra nymåne til nymåne.

Regn er nedbør i form af dråber. Nedbør er regn, isslag, slud, sne og hagl. Vejrstationens nedbørsmåler registrerer bedst regn. Regn måles i mm, der er tykkelsen af det lag, der samles i en åben beholder med lodrette sider og vandret bund

Relativ fugtighed i luften kaldes også luftfugtighed. Se denne.

Skybasen er undersiden af skyerne. Højden af skybasen beregnes her ud fra luftens fugtighed og temperatur ved jordoverfladen. Skybasen er den højde, som luften ved jordoverfladen skal løftes til for at nå dugpunktet og kondensere til smådråber / skyer. Det er typisk opvarmning, der får luften til at stige og danne cumulus-skyer. Ofte løftes luften ved jordoverfladen ikke, og evt. skyer er dannet af luft, der stammer fra andre egne.

Solopgang og solnedgang er her regnet fra det tidspunkt, hvor midten af solskiven når horisonten. Solens op- og nedgang er skabt af Jordens rotation om Solen.

Solstråling er elektromagnetisk stråling dannet på solens overflade, hvor temperaturen er ca. 5700 ºC. Solstrålingen måles som energimængden fra solen set i forhold til arealet af en vandret flade, og den måles i Watt/m3.

Temperatur måles i °C, og den er et udtryk for graden af varme eller kulde. I meteorologien måles den i 2 meters højde over jorden og i skygge. Den angives i Europa og store dele af verden i grader Celsius: °C, hvor 0°C er frysepunktet og 100°C er kogepunktet for vand ved 1 atmosfæres tryk.

UV-indeks er et mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling, der bl.a. kan brune og skolde huden. I middagssolen kan det ved Ækvator højst blive ca. 15, og i Danmark højst ca. 7. Se tabel . UV-strålernes virkning afhænger meget af den enkeltes hudtype. Se tabel

UV-stråling er elektromagnetisk stråling dannet på solens overflade, der er lidt mere kortbølget end det synlige lys fra solen. UV-stråling måles i her i UV-indeks.

Varmeindeks er et udtryk for, hvordan temperaturen føles afhængig af luftfugtigheden, og den gælder kun ved svag vind. Normalt køles huden, ved at sved fordamper. Jo hørere luftfugtighed desto sværere har huden ved at slippe af med vanddamp, og derfor føles fugtig luft relativt varmere end tør luft. Kroppen har normalt et behov for løbende at afgive varme. Varmeindeks kan bruges til at vurdere risikoen for hedeslag. Se tabel

Wind Chill er en kuldeindeks eller en afkølingsfaktor. Det er et mål for den temperatur, som man faktisk føler. Jo mere det blæser, des koldere føles det ved samme temperatur. Afkølingsfaktoren kan bruges som en rettesnor for, hvordan vi skal klæde os for at undgå forfrysninger. Se tabel

Vindhastighed er udtryk for den horisontale hastighed, hvormed luftmolekyler bevæger sig i forhold til omgivelserne. Vindhastighed måles i meter/sekund = sekundmeter, i km/time, i sømil/time = knob eller efter Beaufort-skalaen. Beaufort-skalaen er et 200 år gammel mål for vindstyrke baseret på linieskibes sejlføring i den engelske flåde, og den omfatter 12 trin. Se tabel Vindhastigheden på Rosborg er korrigeret for at nå en hastighed, der svarer til en fritstående placering.

Vindretning måles i forhold til geografisk nord som den middelretning, hvorfra vinden blæser inden for en periode på 10 minutter. Den angives her som et verdenshjørne. Grafen for vejret netop nu viser også med gule punkter vindretning og hastighed gennem de sidste 12 time.

Vindstød er en forøgelse af vindhastigheden på mere end 5 m/s, som ikke varer længere end 1 minut. Her er betegner vindstød dog blot en kortvarig (max. 12 sek.) forøgelse af vindhastigheden.

 

Tabeller til belysning af ord der anvendes i Vejret på ROSBORG

Absolut fugtighed i mættet luft måles i gram vanddamp pr. m3 luft. Der er en nøje sammenhæng mellem luftens temperatur og den mængde vanddamp, som der maksimalt er plads til i luften. Den temperatur, hvor luften er mættet med vanddamp, kaldes luftens dugpunkt. Ud fra luftens dugpunkt kan man aflæse luftens absolutte fugtighed.
Beregning af dette kan ske her:
Calculator for atmospheric moisture

Absolut fugtighed i mættet luft set i forhold til temperaturen / dugpunktet ved en vis luftfugtighed.

Temperatur i °C

-20

-19

-18

-17

-16

-15

-14

-13

-12

-11

-10

Luftfugtighed i g/ m3

1,07

1,17

1,27

1,37

1,49

1,61

1,74

1,88

2,03

2,19

2,36

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

-10

-9

-8

-7

-6

-5

-4

-3

-2

-1

0

Luftfugtighed i g/ m3

2,36

2,54

2,74

2,95

3,17

3,41

3,66

3,93

4,22

4,52

4,85

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Luftfugtighed i g/ m3

4,85

5,19

5,55

5,94

6,35

6,79

7,25

7,73

8,25

8,79

9,37

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

Luftfugtighed i g/ m3

9,37

9,98

10,62

11,30

12,02

12,77

13,57

14,41

15,29

16,22

17,19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

Luftfugtighed i g/ m3

17,19

18,22

19,30

20,44

21,63

22,88

24,19

25,57

27,01

28,52

30,11

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

Luftfugtighed i g/ m3

30,11

31,77

33,51

35,32

37,23

39,21

41,29

43,47

45,73

48,10

50,58

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tak til Calculator for atmospheric moisture

Retur til forklaringer Retur til Vejret på Rosborg

 

Retur til forklaringer.....Retur til Vejret på Rosborg

 

UV-indeks er et mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling. I middagssolen kan det ved Ækvator højst blive ca. 15, og i Danmark højst ca. 7 i sommermånederne

Maksimalt ophold i middagssolen angiver, hvor lang tid gennemsnitsdanskeren højst bør opholde sig i solen i tidsrummet mellem kl. 12 og kl. 15 uden beskyttelse for at undgå solskoldning. Personer med meget lys hud kan ikke tåle så meget sol og bør typisk kun opholde sig ca. halvt så lang tid i middagssolen uden beskyttelse. Omvendt kan personer med mørk hud tåle mere sol end gennemsnitsdanskeren.

Anbefalet opholdstid i solen i Syd- og Sønderjylland

Maksimal opholdstid i middagssolen set i forhold til UV-strålingen og hudtype:

UV-indeks

1-2

3-5

6-7

8-10

11-

Intensitet af UV-strålingen

Lav

Moderat

Høj

Meget høj

Ekstrem

Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype I

>1 time

30-40 min

20 min

15 min

<10 min

Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype II

 

45-60 min

30 min

20 min

<15 min

Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype III

 

1-1,5 time

40 min

30 min

<25 min

Tid i solen før man kan bliver solskoldet, hudtype IV

 

 

45-60 min

35 min

<30 min

Således i Danmark

Okt. - febr.

Marts – maj,

Aug. - sept.

Juni - juli

 

 

Således i bjerge

 

 

April-maj i højfjeldet

Juni - juli i højfjeldet

Alpine områder

Således sydpå

 

 

 

Sommer i Sydeuropa

Ækvatornære områder

 

Hudtype

Ueksponeret
hudfarve

Hudens følsomhed
for UV-stråling

Hvad sker med huden under soling?

I

Hvid

Særdeles følsom

Meget let solskoldet, aldrig brun.

II

Hvid

Meget følsom

Let solskoldet, svagt brun

III

Hvid

Følsom

Af og til solskoldet, lys brun

IV

Lys brun

Moderat følsom

Sjældent solskoldet, brun

V

Brun

Minimalt følsom

Aldrig solskoldet, mørk brun

VI

Mørk brun / sort

Ufølsom

Aldrig solskoldet, sort

Tak til UV-stråling, Norge

Retur til forklaringer Retur til Vejret på Rosborg

Varmeindeks er et udtryk for, hvordan temperaturen føles afhængig af luftfugtigheden, og den gælder kun ved svag vind. Normalt køles huden ved at sved fordamper. Jo hørere luftfugtighed desto sværere har huden ved at slippe af med vanddamp, og derfor føles fugtig luft relativt varmere end tør luft. Kroppen har normalt et behov for løbende at afgive varme. Varmeindeks kan bruges til at vurdere risikoen for hedeslag.

Farverne angiver, hvornår det bliver ubehageligt eller ligefrem farligt. Allerede ved et varmeindeks på mindst 32 grader skal man passe på - over 54, er hedeslag sandsynligt.

Varmeindeks som mål for vor oplevelse af temperaturen i kombination med luftfugtigheden:

Temp. i °C

20

22

24

26

28

30

32

34

36

38

40

42

44

Fugtighed i %

 

0

16

18

20

22

24

26

27

29

31

33

35

37

38

5

18

19

21

23

24

26

28

30

32

34

36

38

40

10

19

20

22

23

25

27

29

30

33

35

37

39

42

15

20

21

23

24

25

27

29

31

33

36

38

41

44

20

21

22

23

24

26

28

30

32

34

37

40

43

46

25

22

23

24

25

27

28

30

33

36

39

42

45

49

30

23

23

24

25

27

29

31

34

37

40

44

48

52

35

23

24

24

26

27

29

32

35

38

42

46

51

56

40

24

24

25

26

28

30

33

36

40

44

49

54

60

45

24

24

25

26

28

31

34

37

42

46

52

58

64

50

24

24

25

27

29

31

35

39

44

49

55

61

 

55

24

25

25

27

29

32

36

41

46

52

58

66

 

60

25

25

25

27

30

33

37

42

48

55

62

 

 

65

25

25

26

27

30

34

39

44

50

58

66

 

 

70

24

25

26

28

31

35

40

46

53

61

 

 

 

75

24

25

26

28

32

36

42

48

56

65

 

 

 

80

24

25

26

29

32

37

42

51

59

68

 

 

 

85

24

25

26

29

33

39

45

53

62

 

 

 

 

90

24

25

26

30

34

40

47

56

66

 

 

 

 

95

24

25

27

30

35

42

49

59

69

 

 

 

 

100

24

25

27

31

36

43

52

62

 

 

 

 

 

Tak til Vejret i Nakskov

Retur til forklaringer Retur til Vejret på Rosborg

Wind Chill er en kuldeindeks eller en afkølingsfaktor. Det er et mål for den temperatur, man faktisk føler. Jo mere det blæser, des koldere føles det ved samme temperatur. Afkølingsfaktoren kan bruges som en rettesnor for, hvordan vi skal klæde os for ikke at få forfrysninger. Gul betyder fare for underafkøling. Rød betyder alvorlig fare for forfrysninger.

Wind-chill som mål for vor oplevelse af temperaturen i kombination med vindhastigheden:

 

Temp. i °C

10

8

6

4

2

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

-20

Vind i m/sek

 

2

9

7

5

2

0

-2

-5

-7

-9

-12

-14

-16

-19

-21

-23

-26

4

8

6

3

1

-2

-4

-7

-9

-12

-14

-17

-19

-21

-24

-26

-29

6

7

5

2

0

-3

-5

-8

-11

-13

-16

-18

-21

-23

-26

-28

-31

8

7

4

1

-1

-4

-6

-9

-12

-14

-17

-19

-22

-25

-27

-30

-32

10

6

4

1

-2

-4

-7

-10

-12

-15

-18

-20

-23

-26

-28

-31

-34

12

6

3

0

-2

-5

-8

-10

-13

-16

-18

-21

-24

-26

-29

-32

-35

14

5

3

0

-3

-5

-8

-11

-14

-16

-19

-22

-25

-27

-30

-33

-35

16

5

2

0

-3

-6

-9

-10

-14

-17

-20

-22

-25

-28

-31

-33

-36

18

5

2

-1

-3

-6

-9

-12

-15

-17

-20

-23

-26

-29

-31

-34

-37

20

5

2

-1

-4

-7

-9

-12

-15

-18

-21

-23

-26

-29

-32

-35

-38

22

4

2

-1

-3

-7

-10

-13

-15

-18

-21

-24

-27

-30

-32

-35

-38

24

4

1

-1

-4

-7

-10

-13

-16

-19

-22

-24

-27

-30

-33

-36

-39

Tak til Vejret i Nakskov

Retur til forklaringer Retur til Vejret på Rosborg

 

Vindhastighed er udtryk for den horisontale hastighed, hvormed luftmolekyler bevæger sig i forhold til omgivelserne. Måles i meter/sekund = sekundmeter, i km/time, i sømil/time = knob eller efter Beaufort-skalaen. Beaufort-skalaen er et 200 år gammel mål for vindstyrke baseret på linieskibes sejlføring i den engelske flåde.

Beaufort-skalaen og andre mål for vindhastigheden:

 

Benævnelse

m/sek

km/time

Knob

Virkning

0

stille

0 - 0,2

0 - 1

0

røg stiger lige op

1

næsten stille

0,3 - 1,5

1 - 5

1-3

røg stiger ikke helt lige op

2

svag vind

1,6 - 3,3

6 - 11

4-6

små blade bevæger sig

3

let vind

3,4 - 5,4

12 - 19

7-10

kviste bevæger sig, vimpler strækkes

4

jævn vind

5,5 - 7,9

20 - 28

11-16

tynde grene bevæger sig

5

frisk vind

8,0 - 10,7

29 - 38

17 - 21

små løvtræer svajer

6

hård vind

10,8 - 13,8

39 - 49

22 - 27

store grene bevæger sig

7

stiv kuling

13,9 - 17,1

50 - 61

28 - 33

trættende at gå mod vinden

8

hård kuling

17,2 - 20,7

62 - 74

34 - 40

kviste knækker

9

stormende kuling

20,8 - 24,4

75 - 88

41 - 47

tagsten kan blæse ned

10

storm

24,5 - 28,4

89 - 102

48 - 55

træer rives op med rode

11

stærk storm

28,5 - 32,6

103 - 117

56 - 63

svære skader, sjælden til lands

12

orkan

 32,7 -

 118 -

   64 -

voldsomme ødelæggende virkninger

Tak til Vejret i Nakskov

Retur til forklaringer Retur til Vejret på Rosborg